Ilulissat

Ilulissat er Grønlands tredjestørste by. Det er isfjeldenes by. Ikke overraskende betyder Ilulissat da også ‘isfjelde‘. Byen ligger ved udmundingen af den 56 km lange og verdensberømte isfjord, fyldt med enorme isfjelde fra den mest produktive gletsjer den nordlige halvkugle. I Ilulissat bor der 4.500 mennesker (som svarer til vægten af ca. 2 bhvalerog 2.100 slædehunde. Således er hundeslæden stadig et vigtigt transportmiddel selv i en stor, moderne by. Havnen er fyldt med fiskekuttere og trawlere, der vidner om fiskeriets store betydning for byen.

UNESCOs liste af verdensarvsområder
Ilulissat Isfjord blev i 2004 optaget UNESCOs liste af verdensarvsområder. De største isfjelde strander ved udmundingen af isfjorden 250-300 meters dybde og kommer først fri ved næste springflod eller når de er eroderede, at balancepunktet ændres. Blot et par kilometer fra byen ligger den frodige Sermermiut-dal, der strækker sig ned mod isfjorden. I 1727 var det Grønlands største bosættelse med mere end 250 mennesker. Udgravninger har vist, at den smukke dal har været beboet gennem flere tusinder af år.

Knud Rasmussen
Knud Rasmussens fødehjem huser i dag byens kulturhistoriske museum. Her finder man megen historie og genstande fra den berømte polareventyrers ekspeditioner. Spændende er det også at besøge byens kunstmuseum, det lokale fiskemarked Brættet og den smukke Zionskirke.

Ilimanaq

Ilimanaq ( dansk kaldet Claushavn) er den tredjestørste bygd i området omkring Ilulissat med sine 85 indbyggere. Det grønlandske navn betyder “forventningspladsen“.
Den lille bygd ligger cirka 15 km syd for Isfjorden og blev grundlagt ca. 1741. Hovedbeskæftigelsen er stadig jagt og fiskeri. Bådturen til Ilimanaq giver dig mulighed for at besøge et af de mest uberørte samfund og samtidig se de mægtige isbjerge, som ligger i udmundingen af Isfjorden. I bygden har indbyggerne i flere år arbejdet at optimere oplevelser for turister, her er gode muligheder for kaffemik og introduktion til kulturen og livet i en lille bygd.

Oqaatsut

Cirka 15 km nord for Ilulissat ligger bygden Oqaatsut ( dansk kaldet Rodebay), som med sine godt 40 indbyggere er den mindste bygd i Ilulissat-området. Det grønlandske navn betyder “Skarvene“, for her findes masser af skarvefjelde. Oqaatsut har været beboet siden 1700-tallet. Stedet har været Inuit boplads, hollandsk hvalfangersted og fik først status som dansk koloniudsted i 1877. Hollandske hvalfangere kaldte i 1600-tallet stedet Roo Baj – den røde bugt. Hvalfangerne trak hvalerne i land de flade klipper nord-øst for bygden. Trannen blev kogt både om bord og i landanlæg. I 1870’erne byggede hollænderne en hvalfangerstation ved den røde bugt.

I dag er Oqaatsut en lille hyggelig fiskerog fangerbygd med fantastisk udsigt til hav og fjord.

Et par timers sejlads længere mod nord findes den imponerende Eqi-gletsjer.

Qasigiannguit

Qasigiannguit ligger i den sydøstlige del af Diskobugten. Navnet, der dansk betyder “de spraglede sæler”, henviser til de gode fangstmuligheder efter sæler, der traditionelt har været i området. Her bor ca. 1.100 mennesker. Fiskeri og fangst er hovederhvervet, og byens fiskefabrik forarbejdes der hellefisk.

Grønlands ældste træhus
Karakteristisk for byen er de mange, farverige træhuse, her iblandt Grønlands ældste, der fungerer som byens museum. Området tiltrækker arkæologisk og historisk interesserede, for her findes spor fra flere tusinde års bosættelse langs kysten i form af hustomter, kødgrave og jagtskjul. Der er også fundet spor fra den meget avancerede Saqqaq-kultur, og genstande fra den tid er udstillet museet.

Levende boplads
Et levendegørelsesprojekt i form af en 1700-tals sommerboplads er undervejs. Forberedelser, værkstedsarbejde og aktiviteter omkring projektet kan i sommermånederne besøges ved henvendelse museet. Byens bagland med de afrundede fjelde, dale og moskus byder gode aktivitetsmuligheder både sommer og vinter. Om sommeren vandreture, lige fra dagsture i det bynære område til flerdages vandringer for den erfarne til indlandsisens kant. Om vinteren er det hundeslæderne og snescooterne, der dominerer baglandet og det isdækkede hav.

Qeqertarsuaq

Byen ligger den sydlige del af øen med det samme navn. Navnet betyder “den store ø” og det er da også den største af alle øer langs den grønlandske kyst. Byen blev i 1773 grundlagt af hvalfangeren Svend Sandgreen, og hvalfangst har haft stor betydning for byen gennem de seneste to århundreder. Fangst og fiskeri er stadig hovederhvervet for øens indbyggere, hvoraf de ca. 900 bor i Qeqertarsuaq og 30 i bygden Kangerluk timers sejlads fra byen mod nordvest. Det er her omkring, at forskerne opdagede en “galoperende” gletscher, der bevægede sig op til 100 meter om dagen.

I hundredvis af varme kilder
Qeqertarsuaq ligger fantastisk flot for foden af høje basaltfjelde, der stammer fra lavastrømme for mange millioner år tilbage. Vulkanerne er for længst uddøde, men der findes stadig hundredevis af varme kilder øen, som er med til at gøre øen helt unik i forhold til planteog dyreliv. Kilderne har dog ikke badevandstemperaturer, men ligger fra 4-12 grader celsius.

Hundeslædekørsel om sommeren
Som noget helt specielt for Grønland, er det om sommeren ved Qeqertarsuaq muligt at køre hundeslæde i midnatssolens skær. Det foregår Lyngmarksbræen i ca. 800 meters højde fjeldet bag ved byen. En vandring til toppen af fjeldet bliver belønnet med en fantastisk udsigt over Diskobugten og de gigantiske isfjelde ved Ilulissat 100 km borte.

Uummannaq

Uummannaq ligger 590 km nord for polarcirklen. Helt deroppe, hvor solen ikke går ned to måneder om året, men til gengæld heller ikke står op fra november til februar. Uummannaq er hvad mange forstår ved det “rigtige” Grønland. En storslået og barsk natur med høje fjelde, sparsom plantevækst, masser af bræer og isfjelde og en befolkning, for hvem fiskeri og jagt fra hundeslæde og båd er en naturlig del af hverdagen.

En by og syv bygder
I Uummannaq-området bor der 2.300 mennesker. Ca. halvdelen bor i Uummannaq by, den anden halvdel er fordelt 7 bygder. Byen ligger en 12 km2 stor ø for foden af det store hjerteformede fjeld 1.175 meter, som dominerer byen og har givet navn til byen.

En af verdens hurtigste
Byen er omringet af øer og halvøer med op til 2.200 meter høje fjelde. Havet omkring Uummannaq er rigt hvaler og overalt flyder store imponerende isfjelde i blåhvide nuancer og eventyrlige formationer. De kommer fra verdens hurtigste bræ inde ved indlandsisen.