Natursceneri i verdensklasse

Se og hør isfjeldenes dumpe drøn. Oplev de gigantiske isskulpturer, som hver dag, året rundt bevæger sig gennem isfjorden deres vej mod det åbne hav. Mindst en gang i dit liv skal du unde dig et besøg ved Grønlands hovedattraktion. Med god grund er Isfjorden med Unesco’s verdensarvsliste.

Gå, sejl eller stig til vejrs
Isfjorden er lige spektakulær, hvad enten du oplever den til søs, til lands eller fra luften i helikopter eller fastvinget fly. IceCap Tours tilbyder alle tre muligheder. Tjek turene her sitet.

Verdens hurtigste
Hver dag sender naturens enorme ismaskine 86 mio. tons is ud i fjorden. Stærke naturkræfter er på spil, drevet af sol, vejrsystem og tyngdekraft. Bræen er den flittigste udenfor Antarktis og isstrømmen en af verdens hurtigste overhovedet. Den høje hastighed skyldes, at is fra et stort dræningsområde samles i en relativ smal strøm. Selv om isbræen er enorm – 40 til 90 meter høj, 680 meter tyk og 7.500 meter bred – bevæger den sig med 40 meter i døgnet, ca. 46 kubikkilometer is om året.  Smelter man denne ismængde, kunne den dække hele USA’s samlede årlige vandforbrug.

Symbol på klimaforandringer
Isbræen sender betydeligt mere is ud i fjorden, som for bare ti år siden. Satellitbilleder viser, at isbræen fra 1960’erne til 2003 har trukket sig hele 11 kilometer ind i landet. Især gennem de senere år er den øgede afsmeltning af is fra denne bræ blevet et symbol på effekten af den globale opvarmning.