Betingelser ved booking og køb af udflugter og aktiviteter

IceCap Tours
Fredericiap Aqqutaa 5
Postbox 1005
3952 Ilulissat
Tel.: +299 94 45 45
Mobil: +299 53 78 11 Email: info@icecaptours.com
Website Ilulissat: www.icecaptours.com

CVR-nr.25031369
Bankoplysninger:
Reg. nr. 6471
Konto nr. 2010213

Produktforsikring
IceCap Tours har en produktforsikring. IceCap Tours anvender kun både, som er godkendt af Søfartsstyrelsen til passagersejlads og med gyldige forsikringer. På udflugter i luften  benyttes fly og helikoptere med alle nødvendige tilladelser fra Statens Luftfartsvæsen.

Booking og køb
Du kan booke og betale udflugter og aktiviteter via vores hjemmeside www.icecaptours.com. Reservationer er først endeligt bekræftet, når onlinebetalingen er gennemført og et skærmbillede fortæller dig, at betalingen er gået igennem. Via din emailadresse booker du udflugter og aktiviteter. Vi har brug for dit navn, adresse, e-mail adresse og telefonnummer for at kunne kontakte dig i tilfælde af aflysning af en udflugt. Du er selv ansvarlig for at oplyse os om ændringer til din emailadresse. Navne på alle deltagere skal være i overensstemmelse med navne i billedlegitimation.

Betaling
På icecaptours.com kan der betales med Dankort, Mastercard, VISA, VISA Electron og JCB. Der anvendes Quickpay, som ud fra kortnummer og sikkerhedskode automatisk finder ud af, hvilket kort der betales med.
Selve betalingen på icecaptours.com er gebyrfri. Der tillægges kun eventuelle gebyrer, som banken tager for korthåndtering. Når du gennemfører en online-betaling med betalingskort, er du altid sikret mod misbrug.  De data, du oplyser i forbindelse med et online-køb betalt med betalingskort, er krypterede (SSL). Hverken icecaptours.com eller andre har mulighed for at læse data. Der kan aldrig trækkes et større beløb end det, du har godkendt ved købet.

Billetter
Når vi har modtaget din betaling,  modtager du en bekræftelse pr. e-mail, som også er din billet. Du skal medbringe billetten, når du møder op på stedet for aktiviteten/udflugten. Vigtigt at du altid informerer om ændringer i din email frem til afrejse. Billetten er personlig. Husk også at medbringe billedlegitimation. Når billetten er betalt og bekræftet, er det ikke muligt at afbestille eller ændre den.

Aflysninger
IceCap Tours forbeholder sig ret til at aflyse udflugter/arrangementer i følgende tilfælde: dårlige isforhold, dårligt vejr, teknik på både og helikopter/fly, for få tilmeldte samt i tilfælde der ligger uden for IceCap Tours kontrol. I de tilfælde vil udflugternes/aktiviteternes fulde beløb blive refunderet. IceCap Tours forsøger også at finde alternative muligheder på andre datoer, så det passer bedst ind i gæstens program og eventuelt andre bestilte aktiviteter. IceCap Tours har alene ansvaret for aktiviteter/udflugter booket og bestilt på egen hjemmeside.

Forsinkelser
På rejsen til Ilulissat kan der ske forsinkelser i luftfart og skibstrafik. IceCap Tours er uden ansvar for disse forsinkelser, men forsøger at finde alternative muligheder, hvis forsinkelserne har indflydelse på de udflugter/aktiviteter, du har bestilt og betalt.

Ændringer
Der kan af forskellige grunde ske ændringer i forhold til tidspunkt for udflugt/aktivitet. Vi tilråder dig derfor at kontakte IceCap Tours, når du/I er ankommet til Ilulissat.
Dårligt vejr, føret og teknik på både og helikoptere/fly kan være årsag til, at udflugter/aktiviteter må ændres og/eller afkortes. Det er alene guiden på vandreturen, skibets kaptajn og kaptajnen på helikopter/fly, der træffer beslutning om dette. Der ydes ingen kompensation for ændrede/afkortede udflugter/aktiviteter.

Minimums antal deltagere
Hver udflugt har et minimum hvad angår antal deltagere. Minimumsantal fremgår under beskrivelsen af de enkelte ture. I de tilfælde hvor minimumskravet ikke er opfyldt, forbeholder vi os ret til at annullere turen. Det kan ske indtil en time før turen. I stedet tilbyder vi en anden tur. Passer det ikke ind i gæstens program, refunderer vi beløbet. I enkelte tilfælde med for få tilmeldte gør vi undtagelser og gennemfører alligevel turen.

Forbehold for fejl og mangler
Icecaptours.com tager forbehold for fejl og mangler i priser og beskrivelser.